Scooter Arkiv

Kneis

Kneis' Scooter Galleri

Her finder du Kneis' RR fotogalleri, start 2007

Kneis

9. og sidste afd. af DM i Vojens


Sidste afd. af DM i Scooter race, deltog Kneis i 11HK klassen p.g.a. problemer med runneren. Det blev til en flot 2. plads på dagen.

Kneis

Billeder fra 7. og 8. afd. af DM på Lockarp 2009


Så er der kørt 7. og 8. afdeling af DM på Lockarp i Sverige, her er lidt billeder fra en solskinsrig weekend.

Billeder fra både lørdag og søndag, Scooter SuperSport og 11HK



retur arkivindex

Et par gode overhalinger.


Kneis overhaling på Lockarp, sept. 2009 ca. 5 min og 55 sek. inden i videoen, optaget af Bidstrup

Kneis

24 timer race på Harz-Ring i Tyskland


Se billeder i mit galleri



















retur arkivindex

Kneis

Billeder fra 6. afd af DM i Rødby 02.08.09


nr. 1. #41 Søren Howard Christiansen
nr. 2. #24 Jannick Gulobov
nr. 3. #43 Jesper Kneis

SÅ er der uploaded billeder fra 6 afd. af DM Søndag d.02.08.09 i Rødby.

Kneis

Trackdag Knutstorp 600cc - 26.07.09


Jannick havde været så sød at invitere mig med til Trackday på Knutstorp i Sverige, så jeg kunne prøve hans Honda CBR 600cc.

....Det er første gang jeg nogensinde selv kører en motorcykel.

Se billeder fra dagen.
Se video fra dagen.

Kneis

Billeder fra rødby 13.06.09


SÅ er der uploaded billeder fra træningen lørdag d.13.06.09 i Rødby.








retur arkivindex

Kneis

Bagefter med løbsreportager


Allerede nu, er der kørt de første fire afdelinger af DM i Scooter Supersport.

De to første på Skærbæk gokart bane og de næste to på Thy gokart bane. Jeg er som I kan se bagud med mine indlæg om de fire første afdelinger. Men der ligger allerede NU billeder både fra Skærbæk og Thy i mit fotogalleri.






retur arkivindex

2009 Årets første træning


Lørdag d. 21.03.2009, kørte Ulmann og jeg en tur til Lockarp i Sverige, for at mærke suset efter en lang vinter.

Det var en fed fornemmelse SÅ fed at jeg måtte bryde ud i shuffle.

Glæder mig til en god lang sæson.








retur arkivindex

Kneis scooter trailer 2008


Kneis

Spass Und Action - Asserballe 2008.


Den 12. oktober, vejrguderne havde haft en skidt morgen, og derfor ladet regnen falde henover Asserballe Gokartbane. Ikke desto mindre skulle der her, afholdes Spass und Action 2008, og danskerne var inviteret, og da det ikke var et løb under DMU, var dette chancen for "almindelige dødelige", at prøve kræfter med at køre scooterrace.

Kneis Jr. var draget af sted med Kneis Sr. kl. 04.00 søndag morgen mod Asserballe, for at komme over og se hvad de tyske scooterkørere kunne udrette.
Ved træningen var Kneis ude for at få lidt føling med den våde sønderjyske asfalt, masser af fart i maskinen, og banen så ud til at passe Kneis,indtil der lige skulle udføres eksperimenter med lidt ekstra gas ud af en chikane, der sendte bagenden på skøjte tur, der dog stoppede brat da gassen blev sluppet med lynrefleks.
Imens Kneis var inde efter sit første træningspas, blev der udvekslet lidt ord dem imellem, og derefter besluttede Kneis, og Bonny Laursen #25 at danne par, og dele de 6 heat, ligeligt imellem sig.
Kneis skulle køre tidskvalifikationen, som foregik efter Superpole-princippet, der går ud på at hver kører kun får én omgang til at lave en tid, hvilket gik ganske fint, da Kneis endte med at hive en 3. plads hjem til det nybagte hold.

1. heat skulle også køres af Kneis, og da regnen stadig faldt over Asserballe, var asfalten stadig godt våd. Fint ude af starten ender Kneis som den 3. kører til at runde første sving. Han prøver ihærdigt at hænge på Rasmus Priergaard Nielsen #19, og en irriterende tysker på en form for gearmaskine, som vi vælger at kalde Hansi, da vi kommer til at høre om ham senere hen. Priergaard havde lagt sig i spidsen, og kæmpede alle 20 minutter for at holde Hansi bag sig, mens Kneis sakkede længere og længere bagud, men holdte en sikker og stabil 3. plads hele vejen i mål.

2. heat skulle køres af Bonny, og da opvarmningsomgangen sættes i gang med et løftet flag, gik Bonny fejl af starten, ved selve heatet blev sat i gang med lys.
Dette resulterede i at Bonny kom sent af sted, men alligevel fik hentet sig en 2. plads på den første omgang. Efter et par omgange ryger Bonny i asfalten for enden af mållangsiden hvor han brækker sit bagbremsegreb, og er nødt til sætte tempoet drastisk ned, men hvor Bonny sluttede præcist ved vi desværre ikke.

3. heat skulle køres af Kneis, en lynreaktion på det grønne lys, sendte ham forbi Priergaard og Hansi, og ind som nr. 1 i første sving. Regnen var holdt op med at dale, og der var begyndt at vise sig et tørt spor rundt på banen. Et stykke inde i heatet, hvor Kneis havde fået lagt en smule afstand ned til Priergaard på andenpladsen og Hansi på 3. pladsen, lægger Priergaard sig i asfalten, og et sving senere lægger Kneis sig i asfalten, men inden maskinen er røget helt ned at ligge, var Kneis allerede på benene igen, og løb efter maskinen, og nærmest på Kneis ninjafacon oppe på maskinen.

På grund af det kortvarige styrt kom Kneis ud på andenpladsen lige efter Hansi, og inden for en omgang havde Kneis hentet, og overhalet Hansi igen, hvorefter der blev kæmpet en del, og ved en omgangskører hvor Kneis går ud i en stor bue for at smutte indenom, kommer Hansi racende indenom, men heldigvis havde Kneis allerede fart i cyklen til at smutte forbi lige efter, og holde 1. pladsen resten af vejen i mål.


Til 4. heat havde Bonny skiftet til tør dæk, da det tørre spor på banen var godt bredt.
Denne gang var der ikke den store forvirring omkring starten, og Bonny sendte sig selv ind i første sving, som første kører, hvorefter han lagde sig suverænt i front ved at holde et tempo ingen andre på banen kunne følge med på. Lidt over halvvejs inde i heatet på vej ud Kneis af en chikane skrider bagenden ud for Bonny, og da han slipper gassen for at få den på plads hopper den i stedet til den modsatte side, hvorefter forhjulet går på tværs, hvilket får maskinen til at gå forover, og sender Bonny et godt stykke op i luften, kombineret med luftakrobatik, da han når at snurre en hel omgang i luften inden han får kontakt med asfalten igen.
Hans Runner tager desværre så megen skade, at den ikke kan fortsætte resten af heatet, og Bonny bliver nødt til at udgå.



Kneis Heat 5, banen er tørret godt op, men pga. større skyggeramte områder hvor banen stadig er våd blev Kneis på de våde dæk. Under opvarmningsomgangen udgik Hansi pga. gearvælgeren havde tabt en bolt, så starten stod med en kører mindre linet op. Ved det grønne lys var Kneis igen hurtigst, og endte nede i første sving som første mand, tæt efterfulgt af Priergaard, og sådan så det også ud de første par omgange, indtil at Kneis valgte at tage sig sammen og sætte tempoet op, og langsomt begyndte at danne afstand ned til Priergaard. Kneis kørte sikkert og stabilt hele heatet igennem, og sluttede af med endnu en førsteplads.

6. og sidste heat, Bonny og far Troels havde været i gang siden 4. heat, med at reparere skader, og et lånt styr fra Hemmings runner tillod Bonny i at deltage til hans sidste heat. Der var lidt mere ro over gemytterne da Bonny lige havde leget pilot, hvilket var lige hvad der skulle til. Bonny vælger at tage starten, og lægge sig et godt stykke foran, hvorefter der slappes helt af, og Bonny sikkert kører dagens sidste førsteplads hjem til holdet.

KneisVed præmieoverrækkelsen var alle jo meget spændte på placeringerne efter de meget forskellige placeringer.

På 3. pladsen endte Bonny og Kneis, på 2. pladsen endte Priergaard og Nick, og på 1. pladsen, med konstante stabile placeringer hele dagen igennem endte Claus Behn fra ZootScoot.
Da alle havde fået pokaler, havde Bonny lugtet lunten, og løb alt hvad han kunne, og straks efter udbrød der krig i champagne.
Alt i alt en udmærket dag for Kneis, og der takkes stort til alle for at bidrage til hyggen, og tak til Bonny og Troels for at danne hold.

retur arkivindex

Kneis

Scooter Attack Weekend Extreme! 2008


Klokken er 6.15 tidlig morgen, torsdag d. 2/10. I bilen sidder Kneis ved roret, ved hans højre side, Fynboen Mads, og ved passager-døren var C. Olsson plantet i sadlen, og sammen vinkede de pænt farvel til forældrene Kneis, den lange rejse mod Eurospeed Lausitz i Klettwitz var startet . .

Kneis:

Vi var kørt tidligt for at komme udenom myldretiden både i Danmark og Tyskland, så kl 7.55 holdte vi ved færgelejet i Gedser. Ca. Kl 8.25 fik vi at vide fra personalet at færgen var aflyst, og i lyntempo var Olsson og Mads henne for at omdirigere billetten til Rødby, afsted det gik.

Kl 10.20 sejlede vi så afsted med færgen Prinsesse Benedikte fra Rødby Havn, og fra Puttgarten gik det ellers direkte mod ESWL og Klettwitz. Omkring kl 17.10 landede vi på Eurospeedway Lausitz, og fik os lidt af overraskelse da priserne kom på bordet, umiddelbart havde man kan kunne læse sig til at prisen for alt indgang og camping hele weekenden var 20€, i stedet kostede 30€ for camping, og 35€ for Entrance-Pass til banen, disse informationer er mere til dem der har i tankerne at komme med næste år. Vi fortalte vagterne at der kom 3 biler mere vi gerne skulle holde sammen med, så vi fik en fin lille plads, og vi slog pænt vores grønne Harald Nyborg telt op, og der gik nok kun et par timer inden vinden rev fat og væltede det om på hovedet, det var så det telt. Der blev set film i bidende kulde til omkring kl. 20.00, hvorefter vi hoppede i soveposerne for at hvile øjnene. Et uvist antal minutter efter kl. 22.00 blev vi vækket, der var det Velo, Bidstrup og Hugo, der var kommet for at forstørre Danskerlejren en smule. Kort efter gik jeg selv i seng, mens Olsson og Mads rendte rundt og sonderede terrænet sammen med de 3 nyankomne.
Kneis Kl 2.35 blev jeg vækket, for da var Hemming kommet sammen med Rene, Hopper og resten af slænget. Hurtigt i seng igen så jeg kunne være udhvilet til dagen efter. Omkring 5.30 vækkes vi så igen af at der er nogen der bankede på bilens ruder.

Kl. 7.00 fredag d. 3/10 stod vi op til et dejligt vejr, med sol og en smule skyer til at tage de værste UV-stråler. Noget groft toast, godt med Nutella og Lille Lise Kakao var det som morgenmenuen bestod af, og som underholdning fortalte jeg den fine historie som står bagpå kartonerne til Mads og Velo. Kulden forhindrede mig lige i at komme i dragten, men da jeg først var i, var det bare med at komme op til banen.
Kneis Op til indgangen og vise mit blå armbånd frem (I finder ud af senere hvorfor jeg nævner farven), de skulle åbenbart også lige kigge i hjelmrummet, ja hvad nu hvis vi smugler bomber eller alkohol ind. Nå men afsted gik det, og nu skal I så til at høre hvordan jeg kæmpede for mit liv.

Først triller man ned af en bakke ind i en tunnel, herefter går det stejlt op af en bakke, som bare bliver ved. Når jeg endelig er oppe på toppen af den her bakke er jeg helt død for luft, fordi jeg har alt mit udstyr på. Herefter er der lige omkring en kilometer igennem pit ned til banen, når jeg så næsten er dernede møder jeg Mads på sin sprinter og Olsson der følger med, og får at vide jeg skal tilbage fordi man skal have et LYSERØDT armbånd for at vise man har skrevet under på deres formular. Godt så, så går vi lige tilbage igen. Skrive, skrive, og på med et ekstra armbånd, og så ned mod banen igen.
Kneis
Viser mit lyserøde armbånd, og ud på banen, og efter 100 meter opdager jeg der står vand ud fra min køler, og banen er desværre ikke lige konstrueret så man kan skære indover, så var nødt til at køre de 4,5 km med vand fossende ud. Tilbage til campingområdet igen, hvor jeg viser mit GRØNNE armbånd for at komme ind. Det er nemlig rigtigt, vi rendte rundt med 3 armbånd. Nå men opdagede at en slange der var lukket af var gået op, så et par spændebånd lånt af Bidstrup og den var klar igen. Ud på banen og trille og det gik ganske fint, lige indtil at man kunne høre alle Velo's 4 takter brede sig ud i baggrunden. Altså jeg syntes det gik stærkt ned ad langsiden, men når man så kigger op og se en eller anden klap sidde lige op i luften, og vinke som et andet barn på 3 år på tur med børnehaven, mens han er igang med at overhale uden besvær, det kan få ens pis i kog, men det hjalp da også, da svingene blev rundet noget hurtigere efter man havde en at hænge på.
Kneis Så hele lørdagen gik faktisk bare med at ligge og brænde en masse benz af på banen, og udkæmpe dueller med tyskere. Rene, Hopper og Michael var oppe og rulle en masse, Rene sluttede af med at have smidt 31,4 og det næste er lidt uvist, men Hopper smed vist 22.xx og michael 20.xx.
Mads betalte 12€, og deltog så i DSSC (Deutsches Scooter Sprint Comitee), og sluttede i top 30 ud af omkring 110 kører fordelt på samtlige klasser.
Om aften blev der tændt op i grillen, og da vi var færdige med at lave vores Jamie Oliver "In The Wild" blev der startet bål i grillen, men det fik Security hurtigt sat en stopper for da åben ild var forbudt, så Velo mente det skulle slukkes med pulverslukkeren. Og vupti, snelandskab på 5 sekunder.

Kneis Men der blev stadig snakket i lejren, og en masse dæk skulle åbenbart brændes af i løbet af aften, så man kunne pænt gå en runde på campingpladsen og nyde duften af afbrændt gummi over det hele. Mr. Hood fra Streetbuzz + kameramand kiggede da også forbi, og han så drikken Sommersby for første gang, og han skulle så senere have sin hat hevet af, af Lærling.
Næste morgen, der lægges hårdt ud med Nutella og Lille Lise kakao, og så ellers bare ud på banen og race så snart der er åbent. En tom tank kommer man ikke langt på, så jeg skulle for første gang hentes ind fra det fjerneste hjørne. Senere på dagen skete der et stort sammenstød på langsiden lige for snuden af mig, så der var banen lukket i omkring en halv time til 3 kvarter. Men ud og køre igen efter, og så var det efterhånden tid til at pakke sammen hvis vi skulle nå færgen hjem. Kl. 16.20 begav vi os så på vej mod Rostock, og kl. 20.00 holdt vi så og ventede på færgen sammen med Martin, Nontas og Mikkel Bay.
Kneis Omkring kl 22.45 landede færgen i Gedser, et hurtigt pitstop med dieseltankning senere, og så var vi afsted mod Palads Kneis. Kl. 0.30 ca. landede vi på hjemmeadressen, godt klatøjet, og en sød Mor Kneis var der til at tage imod drengene. En masse kræfter fattigere, men den klart fedeste oplevelse nogensinde rigere.

Scooter Attack Weekend Extreme!, We'll be back next year . .








retur arkivindex

Kneis

13.09.2008 - Kneis' debut i scooterrace


Lørdag d. 13/9 debuterede Kneis som scooterkører ved 2. afd. af Cannonball serien på Skærbæk Go-kartbane. Kneis havde dannet par med Claus Behn fra ZootScoot med #22, så der var lagt op til noget race.
Natten fredag til Lørdag var der faldet en smule regn, så banen var stadig en smule fugtig da den første frie træning blev åbnet. De fleste havde valgt regndæk, hvilket også virkede som det rigtige valg, da træningen så ud til at forløbe uden styrt, lige indtil at Kneis vælger at lægge maskinen i asfalten for enden af mållangsiden.
Efter træningen snakkede Kneis om at affjedringen ikke var i top, da maskinen "hopper" på vej ind i svingene, der blev lavet et par justeringer, skiftet til tørre dæk i stedet da banen var tørret op, og så ud til første tidstagning.
Kneis sætter et par solide 49-tider, og det samme i den anden tidstagning, og i samarbejde med Claus, blev det til at startposition som nr. 5.
Der havde fortsat været problemer med affjedringen igennem svingene, så den sidste frie træning skulle bruges til at justere videre på det område.
Det så også fint ud, indtil sidst på træningen hvor Kneis lægger maskinen i asfalten for anden gang. 2 timer senere var det tid til at sparke løbet i gang, og linet op på mållangsiden, ved plads nr. 5, stod Kneis klar med Claus' ZipSP. Alle kom godt afsted, og Claus kører en stabil og sikker halv time, hvorefter Kneis tager over og går ud og kører en også sikker og stabil halv time, som var nok til at Claus og Kneis kunne hive en 4. plads hjem ved 2. afdeling af Cannonball serien.

Kneis

Så blev det søndag d. 14/9, og 3. og sidste afdeling af Cannonball serien. Regn var heldigvis noget man skulle ud og lede efter natten lørdag til søndag, så banen var dejlig tør til første træning kl. 9.20. Kneis havde enten sovet utrolig godt, eller fået tænkt over et par ting, da han åbner dagen med at komme under de 49 sekunder med en tid på 48,9.
Efter træningen står Kneis med et smil og ser frem til første tidstagning. Og med rette, Kneis Senior har fattet et whiteboard og viser Kneis de tider der bliver kørt. Det lægger ud med 51-tider, men i løbet af et par omgange får Kneis den presset under de 49 igen, og en tid på 48,5 gør Kneis tilfreds, for denne omgang.
Anden tidstagning tager Kneis som træning, uden whiteboard, og prøver bare at få fart i cyklen pr. føling. Nicklas Blådahl inviterer under tidstagningen til lidt "tag fat" og Kneis følger efter for træningens skyld. Kneis hænger på efter bedste evne, og maskinens grænser, hvorpå det til sidst går galt i et stort åbent højresving, hvor Kneis for tredje gang denne weekend må i asfalten.
Efter tidstagningen er Kneis lidt nede over styrtet, men nyheden om en tid på 48,3 løfter humøret en smule igen. Den sidste frie træning springer Kneis over for at spare sædekassen som er flækket p.g.a. et løst sæde. Ved løbet er det denne gang Kneis der lægger ud, og en flyvende start har, med hjælp fra Claus ved kickstarteren, sendt Kneis ind i første sving som 4'er, fra en startposition som 5'er.
På anden omgang lægger Nick Hvolbøl på 3. pladsen sig i asfalten, så Kneis stiger en placering. Efter 25 minutters kørsel spørges der via whiteboard om Kneis har lyst til at fortsætte, hvortil der nikkes fra banen. Claus mente at hvis Kneis var i en god stime, måtte han gerne tage 5-10 minutter mere. Efter dette overhales Kneis desværre af Christian Rise som havde afløst for Nick Hvolbøl, og bringer Claus og Kneis på en 4. plads igen.
Efter 35 minutter på banen tager Claus over for Kneis, og går ud og kører 4. pladsen sikkert i hus, med et højt og stabilt tempo. Alt i alt en udemærket debut for Kneis som også selv var tilfreds.

Kneis

Udtalelse fra Kneis: "Det har var rigtig fedt at komme ud og køre med nogle mennesker som ved hvad de laver på banen, og prøve kræfter med nogle af de bedste kørere i Danmark.
Samtidig har jeg fået en rigtig dejlig og varm velkomst af alle drengene her, og er positivt overrasket over mentaliteten her, fremfor i motocross.
Stort tak til jer alle for at tage så godt imod mig som nyankommet til sporten, og så vil jeg især gerne takke Priergaard og Blådahl for at par småfif som kom mig til gode henover weekenden."
retur arkivindex